5 gode råd, når du vælger vinterstøvler til dit barn

Efteråret er over os – blæsende, ruskende og en anelse vådt. Snart er det tid til julekalender, julelys og forhåbentlig – sne. Vinteren kræver gode vinterstøvler til ungerne. Støvler den kan holde til sne, frost, og ikke mindst sjap – som vi bekendt har rigtig meget af i danmark 🙂

Men hvad skal du være opmærksom på, når du køber vinterstøvler til de små fødder?  Der er forskel på, hvilke ting du skal være opmærksom på, afhængig af barnets alder, men vi har her forsøgt at samle en række gode råd.

1. Termostøvler vs. vinterstøvler

Termostøvler er isolerende, varme og slidstærke. De er rigtig gode i sjap – og de er elsket af ungerne, fordi de er så lette at tage af og på.

Men termostøvler støtter ikke op om om barnets fod og er ikke åndbare som vinterstøvler, nogle af dem er også lidt tunge (dog ikke alle, se efter dem der er lavet i letvægsmateriale) – og er derfor ikke det oplagte valg som primær vinterstøvle, men de er super gode at have som supplement til vinterstøvlen (lidt ala gummistøvlen resten af året). Termostøvlerne skal altså ikke være en erstatning for vinterstøvlerne, men de er lækre at have i garderoben, og de fleste børn elsker dem.

2. Hvilken størrelse skal jeg vælge?

Når du køber sko til børn, bør der som udgangspunkt være 1,5 cm i voksetillæg (1,2 i begyndersko). Så er der lidt vokseplads, men også plads til, at tæerne kan rykke frem i skoen ved gang.

Tip: Mål dit barns fod nemt: Lad barnet stå med bare tæer på et stykke papir, sæt to streger, foran og bag foden, og vupti – du kan måle i fred og ro 😉

Se efter pasformen på støvlen – der er både sko tilpasset til brede og smalle fødder. Tæerne skal have plads til bevægelse.

Vinterstøvler har ofte et tykt foer – Vær opmærksom på at foret kan “æde” noget af størrelsen og voksetillægget, så kig altid efter de indvendige mål, når du køber vinterstøvler.

Vælg støvler der kan reguleres med snørebånd eller flere velcro remme (afhængig af alder, både for barn og voksens skyld, tænk nemt 🙂 ), så foden nemt kan tilpasses og støtte barnets fod. Lynlås er dejlig nemt, men kan gøre støvlen svær at tilpasse til foden, og kan være svær at lukke, hvis der kommer grus osv i.

3. Er støvlen let for barnet af tage af og på?

Vælg en støvle dit barn selv kan tage af og på. De førnævnte tilpasningsmuligheder er uden betydning, hvis barnet sjosker afsted uden at lukke skoen, fordi det er for besværligt (Jep, her er en hårfin grænse mellem dovenskab og evner :P) Men det vurderer du bedst, til dit barn.

Tænk i alder vs. snørebånd/velcro.

4. Skal jeg vælge Gore Tex støvler?

Design er en smagssag, nogle foretrækker en klassisk skindstøvle, og nogle en lidt mere sporty støvle med Tex Membran.

Selvom det er koldt og frost, kan fødderne godt svede når ungerne leger – sved gør fødderne fugtige og dermed hurtigere kolde. Derfor kan det være en fordel at kigge efter støvler med en Membran.

Gore tex er en tynd membran, der er placeret i støvlens lag. Den er semipermeabel, hvilket betyder at den tillader damp fra fødderne at passere ud af støvlen, mens vandet på ydersiden af støvlen, ikke kan trænge igennem. Den giver altså en vandtæt støvle, hvor fødderne kan ånde.

Der findes også andre TEX membraner, det du skal være opmærksom på, er om de er semipermeable.

En anden fordel ved støvler med membran, er at støvlen ikke bliver for varm under bilture, indkøb osv.

Tip: Det er vigtigt du vælger strømper i uld eller polyester, i en støvle med Gore Tex membran. Bomuld suger sveden fremfor at tranportere, og giver derfor en ringere effekt af membranen.

En skindstøvle er slidstærk, den tilpasser sig barnets fod og giver et godt klima i støvlen pga. naturmaterialerne. Der findes også skindstøvler med tex membran.

Det gør ingen forskel for støtten i støvlen, om den er i skind eller med Gore Tex. Vælger man en skindstøvle uden texmenbran, er det vigtigt at man plejer den efter anvisningerne, for at opnå samme vandtæthed som en Gore tex støvle.

5. Pas godt på vinterstøvlerne

Husk at pleje støvlerne efter anvisningerne , så holder de meget længere, og vandtætheden bevares.

Imprægneringen gør støvlerne vand – snavs – og smudsafvisende. Anbefalingen siger 3 gange i træk, med en halv times mellemrum – Og gentag gerne i løbet af vinteren.

Læderstøvler liver gevaldigt op med en omgang skopudsning i løbet af sæsonen.

 

Der er altid mange råd og retningslinjer om ALT omhandlende børn – Men som i alt andet, så er sund fornuft vejen frem – Ingen børn er ens, ej heller deres fødder, så uanset råd, så husk hvad der er vigtigt for dig og dit barn, når i  vælger og køber børnesko.

Find hele vores store udvalg af børnesko på tilbud her.
Skal du have styr på resten vinteroufittet ? Find både flyverdragter , handskerjakker og huer på tilbud her på siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Relaterede blogindlæg

Blog Kategorier