Termotøj eller softshelldragt?

Det er snart sæson for overgangstøj..
(Eller, det burde det rent faktisk være – kom ind i kampen danske forår)

– Termotøj eller softshelldragt? Man kan selvfølgelig købe begge dele, men er det ikke lige det pengepungen eller lysten er til, kommer her fordele og ulemper ved begge dele:

  • Termotøjet har en kæmpe fordel idet det er todelt – perfekt til de første kølige forårsdage, hvor en enkelt sky for solen kan afgøre om det er lunt eller koldt.
  • Termojakken kan med fordel bruges som sommer/overgangs jakke
  • Der er det lidt mere besværligt med softshelldragten, hvor du mister muligheden for at temperere. Levetiden for dragten kan derfor godt blive lidt kort, hvis varmen sætter tidligt ind – men i det danske forår hvor dagene kan være kølige langt ind i Juni, kan den også være helt suveræn.
    Køb gerne dragten med lidt vokseplads (ikke så meget at bevægeligheden forsvinder), så er der større chance for, at den holder både forår og efterår.
  • En stor fordel ved softshelldragten, er naturligvis at den ikke skiller på midten (surprice) – så du slipper for en kold lille mave, og ikke mindst for sand i bukserne.

Termotøj er en jungle for sig.. og jeg vil gerne indrømme at det ikke er noget mine børn har brugt så meget. Jeg har trofast købt et sæt hver sæson, og det har hængt lige så fint i børnehavens garderobe – hver sæson.

Istedet har ungerne haft regnbukser på til deres jakker.  Af samme grund ville jeg nok før sige, at softshell var det nye termo. Men jeg synes der er kommet nogle nye udgaver på markedet, der gør det sværere at vælge mellem de to ting.

Igen i år har jeg selv købt fede termojakker fra Wheat til mine unger, de er så bløde og lækre at jeg ville ønske de fandtes i min størrelse. Jeg er specielt vild med den figursyede model til pigerne, den er bare så fin og feminin.

Termotøjet er i høj grad godkendt af de små dommere, der elsker de bløde og lette jakker.

d01a831c-257d-4349-badc-13ba028c9ef3

Jeg har valgt at købe jakkerne fra Wheat, da mine unger bruger dem som både overgangs og sommer jakker. Ønsker du et godt gammeldags og ganske udemærket termosæt, kan de ofte fås i Bilka/Føtex til gode priser.

Der er kommet mange spillere på “luksus” termotøjsbanen – både MarMar og Soft Gallery har også lækre modeller i butikkerne.

I virkeligheden er det nok en smagssag..

– Softshelldragterne scorer klart høje points da de er vandtætte – men måske trækker det lidt ned, at de ikke altid er super åndbare, de skiller ikke på midten, og der kommer hverken sand i bukserne eller kulde på maven.
– Termotøjet derimod har flere anvendelsesmuligheder; Under regntøj, under flyverdragten – og så den gode mulighed for at temperere barnet da det er todelt.

Det kan også være en fordel at spørge i institutionen, hvad de foretrækker og har bedst erfaring med. De har mange børn i og ud af tøjet mange gange i løbet dagen.

Uanset om du sværger til termotøj eller softshell, er der nok at vælge imellem. Se det store udvalg af termotøj og softshell her.

 

/Minigo
Indlægget indeholder affiliatelinks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Relaterede blogindlæg

Blog Kategorier